Billigste mobilselskab i 2026
De billigste mobilselskaber i Danmark er Lebara og Lyca Mobile, der begge starter fra 19 kr./md. uden binding. Herunder finder du en oversigt over alle billige mobilselskaber, hvad de koster, og hvilket du skal vælge.
Skrevet af Tobias Bang
· Tidligere rådgiver hos TDC Erhverv og TDC Brands (tidligere Nuuday)
Hvilket mobilselskab er billigst?
Lyca Mobile og Lebara er i øjeblikket de billigste mobilselskaber i Danmark med abonnementer fra 19 kr. om måneden. Her får man dog kun små datapakker på 5 GB. Har du brug for mere data eller 5G, kan selskaber som Greentel og Flexii være bedre valg, selvom prisen er lidt højere.
| Mobilselskab | Pris fra | Data | Netværk |
|---|---|---|---|
| Lyca Mobile | 19 kr./md. | 5–200 GB | TN-Netværket |
| Lebara | 19 kr./md. | 5–160 GB | TN-Netværket |
| Duka | 29 kr./md. | 6–200 GB | TN-Netværket |
| Greentel | 29 kr./md. | 5–50 GB | TN-Netværket |
| Flexii | 39 kr./md. | 10–150 GB | 3’s netværk |
| OiSTER | 54 kr./md. | 5–100 GB | 3’s netværk |
| eesy | 96 kr./md. | 30–80 GB | TDC NET |
Det billigste mobilselskab er ikke altid det bedste valg. Det afhænger af dit forbrug, og om du har brug for lav pris, mere data eller bedre dækning.
Hvorfor det billigste mobilselskab afhænger af dit forbrug
Et eksempel fra min egen hverdag:
Min kæreste betalte 144 kr. om måneden hos Call Me for 200 GB data. Da jeg kiggede hendes forbrug igennem, viste det sig at hun i gennemsnit brugte mellem 4 og 10 GB om måneden. Hun betalte altså for 190 GB hun aldrig rørte.
Jeg skiftede hende over til Flexii med 20 GB, fri tale og 5G til 59 kr. om måneden – og efter kampagneperioden 69 kr. Mere end nok data til hendes forbrug, og ingen binding så hun kan skifte igen hvis noget bedre dukker op.
Besparelsen er 85 kr. om måneden nu – og 75 kr. om måneden når normalprisen på 69 kr. træder ind.
Det svarer til mellem 900 og 1.020 kr. om året for nøjagtigt det samme i hverdagen.
Moral: Det billigste selskab er ikke altid det med den laveste pris på forsiden. Det er det selskab der matcher dit reelle forbrug.
Billige mobilselskaber sammenlignet
Der er stor forskel på, hvad du får hos de billigste mobilselskaber. Nogle fokuserer på den lavest mulige pris, mens andre giver mere data eller adgang til 5G.
Lyca Mobile
Netværk: TN netværkLyca Mobile er et af de billigste mobilselskaber i Danmark med abonnementer fra 19 kr. om måneden. Selskabet er et godt valg til dig med et lavt dataforbrug, men tilbyder også større datapakker til konkurrencedygtige priser.
- Fri tale
- Ingen binding
- Fra 19 kr./md.
Lebara
Netværk: TN netværkLebara matcher ofte Lycas lave priser og er kendt for høj kundetilfredshed. Selskabet er særligt attraktivt, hvis du ønsker et billigt mobilabonnement fra en udbyder med stærke kundeanmeldelser.
- Lave priser
- Høj kundetilfredshed
- Ingen binding
Duka
Netværk: TN netværkDuka er et af de mest prisstærke mobilselskaber i Danmark og tilbyder abonnementer fra 29 kr. om måneden. Selskabet er især kendt for at levere store datapakker til lave priser, hvilket gør det attraktivt for brugere, der ønsker mest muligt for pengene. Sammenlignet med flere konkurrenter ligger Duka ofte helt i toppen, når man ser på forholdet mellem pris og indhold. Derfor er selskabet et oplagt valg, hvis du ønsker et billigt mobilabonnement uden at gå på kompromis med datamængden.
- Fra 29 kr./md.
- Store datapakker
- Ingen binding
Greentel
Netværk: TN netværkGreentel er blandt de billigste selskaber med 5G. Priserne starter lidt højere end hos Lyca og Lebara, men du får adgang til moderne mobilteknologi og fleksible abonnementer uden binding.
- 5G
- Ingen binding
- Fleksible abonnementer
Flexii
Netværk: 3Flexii er et stærkt valg til brugere med et lidt højere dataforbrug. Her får du typisk flere GB for pengene, og abonnementerne er ofte blandt markedets bedste, når pris og indhold sammenlignes.
- Gode datapakker
- Ingen binding
- Godt pris/indhold
OiSTER
Netværk: 3OiSTER er et veletableret lavprisselskab på 3's netværk. Priserne er ikke altid de laveste, men selskabet tilbyder ofte større datapakker og er et populært valg blandt prisbevidste mobilkunder.
- Store datapakker
- Ingen binding
- 3's netværk
eesy
Netværk: TDCeesy er et af de billigste selskaber på TDC NET og et oplagt valg, hvis dækning vægter højere end den absolut laveste pris. Abonnementerne koster typisk mere end hos Lyca Mobile, Lebara og Greentel, men til gengæld får du adgang til TDC's mobilnet, som mange danskere forbinder med stærk landsdækkende dækning. For brugere der ønsker en enkel løsning uden ekstra services eller lange bindingsperioder, er eesy et solidt mellemvalg mellem lavpris- og premium-selskaberne.
- TDC NET dækning
- Ingen binding
- Enkel løsning
Hvem passer de billigste mobilselskaber til?
De billigste mobilselskaber er ikke nødvendigvis det rigtige valg for alle. Til gengæld kan de være en oplagt løsning, hvis du ønsker at holde dine mobiludgifter nede og ikke har et stort dataforbrug.
De billigste mobilabonnementer passer typisk til:
- Pensionister med lavt dataforbrug
- Børn og unge med deres første mobilabonnement
- Ekstratelefoner og arbejdstelefoner
- Brugere som primært er på WiFi derhjemme
- Dig der ønsker det billigst mulige mobilabonnement
Hvis du bruger mobilen til streaming, gaming eller ofte deler internet med andre enheder, kan det være værd at betale lidt mere for en større datapakke. Bruger du mere end 10-20 GB data om måneden, vil et lidt dyrere abonnement ofte give mere værdi for pengene.
Billigste mobilabonnement eller billigste mobilselskab?
Mange leder efter det billigste mobilabonnement, mens andre leder efter det billigste mobilselskab. Selvom de to begreber minder om hinanden, er der en vigtig forskel.
Et mobilselskab tilbyder flere forskellige abonnementer. Derfor kan et selskab godt have et af markedets billigste abonnementer uden nødvendigvis at være billigst i alle kategorier.
Lyca Mobile og Lebara har eksempelvis nogle af Danmarks billigste mobilabonnementer, men hvis du har brug for mere data eller 5G, kan selskaber som Duka, Greentel eller Flexii være et bedre valg. Derfor bør du altid sammenligne både pris, data og netværk frem for kun at kigge på den laveste månedlige pris.
Hvilket billigt mobilselskab har bedst dækning?
Når det gælder mobilabonnementer, afhænger dækningen primært af netværket bag selskabet – ikke af prisen.
De mest populære billige mobilselskaber benytter følgende netværk:
- TN-Netværket: Lyca Mobile, Lebara, Duka og Greentel
- TDC NET: eesy
- 3’s netværk: Flexii og OiSTER
Selvom et selskab er billigt, får du adgang til de samme mobilmaster som andre kunder på det pågældende netværk. Derfor er et billigt mobilabonnement ikke nødvendigvis lig med dårligere dækning.
Hvis du bor i et område med udfordringer på et bestemt netværk, kan det være en fordel at vælge et selskab, der benytter et andet netværk – også selvom abonnementet koster lidt mere. Du kan med fordel tjekke din dækning her.
Hvilke mobilselskaber giver mest for pengene — vurderet med FM-prisscore
FM-prisscore er en del af FM-modellen, som jeg bruger til at vurdere danske mobilselskaber. Hvor den samlede FM-score også tager højde for kundescore, vilkår og service, fokuserer FM-prisscore udelukkende på forholdet mellem pris og abonnementets indhold.
I denne rangering sammenligner jeg derfor, hvor meget data, tale og funktionalitet du får for pengene hos de enkelte selskaber. Vil du se hele vurderingsmodellen, kan du læse mere om FM-modellen her.
Her er min liste:
-
- Duka — 23,4
- Lyca Mobile — 22
- Flexii — 21,8
- Lebara — 19
- Greentel — 15
- OiSTER — 13
- eesy — 11,9
- CBB Mobil — 11,8
- Telmore — 8,2
Hvorfor dette resultat?
Jeg har taget udgangspunkt i mellempakkerne hos hvert selskab, hvor priserne ligger mellem 109 og 149 kr. Alle priser er beregnet uden intropriser — det er den reelle pris du ender med at betale måned efter måned.
Duka og Lyca ligger i toppen, og det er ikke tilfældigt. Begge selskaber giver 200 GB, og Lyca koster kun 119 kr. om måneden — det er simpelthen svært at argumentere imod rent prismæssigt. Duka er lidt dyrere, men stadig et stærkt køb. Lycas eneste svaghed som selskab er manglende 5G og en mere begrænset kundeservice, men på pris og data er de skarpe.
Flexii er faktisk det billigste selskab på hele listen med abonnementer fra 109 kr., og med 150 GB og 5G er det et solidt valg hvis du vil have pengene til at række langt. Som selskab mangler de telefonisk support, men til prisen er det svært at brokke sig.
Lebara ville ligge endnu højere, hvis de havde 5G. 160 GB til 119 kr. er stærkt, og som selskab har de markedets højeste Trustpilot-score — men fraværet af 5G koster dem point her.
Greentel og OiSTER er hverken gode eller dårlige på denne parameter — de er middelmådige. Du får et fornuftigt abonnement, men du betaler for et navn frem for rå datamængde.
CBB Mobil og eesy scorer næsten ens og det skyldes samme årsag: 80 GB til 139 kr. er for lidt for mange penge, hvis du udelukkende kigger på pris og data. Begge selskaber har til gengæld stærke kort på andre parametre — eesy på dækning, CBB på streaming og kundeservice.
Telmore lander i bunden, og det skyldes ét simpelt regnestykke: 40 GB til 149 kr. er det dårligste forhold mellem pris og data på hele listen. Telmore tilbyder streaming som en del af pakken, og det er en reel fordel for nogle — men da streaming ikke indgår i FM-prisscore, kan det ikke redde dem her.
Sådan finder du det billigste mobilselskab
De fleste danskere betaler for meget – ikke fordi de er ligeglade, men fordi de aldrig skifter selskab.
1. Kend dit forbrug
Tjek dine seneste 3 måneder i din udbyders app. Betaler du for 15 GB og bruger 4? Der er dine penge. Det rigtige selskab er det der matcher dit reelle forbrug – ikke det der ser bedst ud i en annonce.
2. Selskab ≠ netværk
I Danmark er der tre fysiske netværk: TDC NET, TN-Netværket og 3. De billige selskaber lejer plads på de samme master som de dyre. Når du betaler 199 kr. hos et stort selskab frem for 49 kr. hos et lille, betaler du for brandet – ikke for bedre dækning.
3. Nye kunder vinder altid
Loyalitet belønnes sjældent i mobilbranchen. Nye kunder får de bedste priser, og det kan sagtens betale sig at skifte selskab hvert år eller to. Det tager under to minutter, og du beholder dit nummer.
4. Timing er penge
- Black Friday giver årets laveste priser
- Januar bringer nytårskampagner
- Vent med at skifte hvis dit abonnement snart udløber
5. Se altid på normalprisen
Mange selskaber halverer prisen de første 3–6 måneder. Det ser godt ud, men det er normalprisen der afgør hvad du reelt kommer til at betale. Sæt en påmindelse i kalenderen når du skifter.
Find dit nye mobilabonnement
Sammenlign alle abonnementer og find det der passer bedst til dig.
🔥 Se de nyeste kampagner og tilbud
Ofte stillede spørgsmål om billigste mobilselskab
Hvad er det billigste mobilselskab i Danmark?
De billigste mobilselskaber i Danmark er typisk Lyca Mobile og Lebara, som tilbyder mobilabonnementer fra omkring 19 kr./md. Disse abonnementer har ofte begrænset data og tale, men er perfekte til let brug.
Er billige mobilselskaber dårligere?
Nej, billige mobilselskaber er ikke nødvendigvis dårligere. De bruger ofte de samme netværk som de store teleselskaber (TDC, TN og 3), så dækningen er den samme. Forskellen ligger typisk i kundeservice, ekstra features og branding.
Hvilket billigt mobilselskab er bedst til prisen?
Hvis du vil have mest værdi for pengene, er selskaber som Duka, Lebara og Flexii ofte blandt de bedste valg. De kombinerer lav pris med meget data, fri tale og gode vilkår.
Kan jeg beholde mit nummer, hvis jeg skifter mobilselskab?
Ja, du kan nemt beholde dit nuværende nummer, når du skifter mobilselskab. Dit nye selskab klarer hele flytningen, og det tager som regel kun få minutter at bestille.
Skrevet af Tobias Bang
Uafhængig pris- og sammenligningsekspert
Med erfaring fra TDC Brands (tidligere Nuuday) og TDC Erhverv har Tobias specialiseret sig i at gennemskue komplekse abonnementer og prisaftaler. Han sikrer, at du får uafhængig rådgivning og finder de bedste løsninger på markedet uden skjulte gebyrer.