Mobilabonnement til erhverv 2026 – Find det bedste til din virksomhed

Leder du efter det bedste mobilabonnement til erhverv? Så er du det rigtige sted. Vi har gennemgået markedets udbydere, sammenlignet priser og vilkår – og skrevet vores ærlige vurdering af hver enkelt. Målet er enkelt: at spare dig tid, så du kan bruge den på det, der faktisk driver din forretning fremad.

Erhvervsudbydere der sammenlignes

Norlys Erhverv
Telenor Erhverv
3 Business
Relatel
TDC Erhverv
Tobias Bang
Skrevet af Tobias Bang
FAQ
Se dækningskort

Hvad er et erhvervsmobilabonnement – og hvad adskiller det fra et privatabonnement?

Et mobilabonnement til erhverv er et abonnement tegnet i virksomhedens navn. Det lyder banalt, men forskellen er større end de fleste tror.

For det første får du en samlet faktura til virksomheden – ingen roderi med individuelle regninger og refusioner. For det andet er abonnementet fuldt fradragsberettiget, hvis det bruges erhvervsmæssigt, og du kan trække momsen fra. Det alene gør, at et erhvervsabonnement til 149 kr./md. i praksis koster markant mindre for virksomheden end en tilsvarende privatlinje.

Derudover får du typisk:

  • Mængderabat fra allerede 2-3 linjer
  • Prioriteret erhvervssupport – ikke den samme kø som private kunder
  • Centralt administrationspanel til at styre SIM-kort og forbrug
  • Fleksible løbetider tilpasset din forretning

Er du soloselvstændig eller har du flere medarbejdere – så er der god grund til at kigge på et dedikeret erhvervsabonnement frem for at fortsætte med private abonnementer.

Det skal du kigge efter, når du vælger erhvervsabonnement

Ikke alle erhvervsabonnementer er skabt ens. Her er de seks parametre, der reelt har betydning:

1. Datamængde og hastighed
Ubegrænset data er standarden i dag – men tjek om der er et hastighedsloft. Nogle pakker sætter farten ned til 10-30 Mbit/s efter en vis mængde, selvom de markedsføres som “ubegrænsede”.

2. EU-roaming
Har du medarbejdere, der rejser i Europa? Roaming-data varierer enormt – fra 10 GB til 30 GB inkluderet, afhængig af udbyder og pakke. Det er en af de mest undervurderede forskelle.

3. Bindingsperiode
Mange erhvervsudbydere tilbyder lavere priser mod 12 måneders binding. Vokser du hurtigt eller er usikker på behovet, er ingen binding det rigtige valg – selv om det koster lidt mere pr. måned.

4. Mængderabat
Spørg konkret: fra hvilken linje gives der rabat? Nogle giver rabat fra linje 2, andre fra linje 5. For en virksomhed med 5-10 ansatte kan det betyde et par tusinde kroner om året.

5. Administrationspanel
Kan du tilføje, fjerne og administrere SIM-kort og forbrug online? Det er en undervurderet tidsbesparelse i det daglige.

6. Erhvervssupport
Er der en dedikeret erhvervslinje med korte ventetider? Eller er du i den samme kø som alle private kunder? Svaret varierer overraskende meget.

Min vurdering: De bedste udbydere af mobilabonnement til erhverv

TDC Erhverv ⭐ (4,6/5)

Forside af TDC Erhverv

TDC Erhverv sælger deres mobilabonnementer under navnet One+ – en samlet pakkeløsning, der kombinerer mobilabonnement med sikkerhed, samarbejdsværktøjer og administration. Netværket er kåret som Danmarks bedste 10 år i træk af Teknologisk Institut og dækker 99,7% af landet med 5G. Alle priser er ekskl. moms og forudsætter en 2-årig Fordelsaftale.

Pakker (One+):

  • DK – 3 GB, kun til brug i Danmark, ingen roaming
  • Basis – 15 GB i DK/EU+, fri tale og SMS fra EU til DK
  • Standard – 40 GB i DK/EU+, 1 times tale fra DK til EU, inkl. 1 datadelingskort
  • Professionel – 100 GB i DK/EU+, 10 GB roaming i 69 lande, 10 timers tale globalt, 5G+ Ready
  • Premium – 1 TB i DK/EU+, 20 GB roaming i 69 lande, 20 timers tale globalt, 5G+ Ready

TDC opgiver ikke listepriser offentligt – priserne fastsættes i dialog med en rådgiver og afhænger af antal linjer og løbetid. Det er med vilje: de tilpasser tilbuddet til din virksomhed.

Alle pakker inkluderer Internetfilter (sikkerhedsfilter mod phishing og malware), Assist App, YouSee Musik og Webex Basic med softphone. De to største pakker er desuden klar til 5G+.

Fordele: Danmarks bedste og bredeste mobilnet, stærk global roaming på de to øverste pakker, Internetfilter inkluderet som standard, puljeløsning til større teams, Webex og Assist App inkluderet, 5G+ på vej.

Ulemper: Ingen offentlige listepriser – du skal kontakte dem for at få et tilbud, hvilket tager tid. Internetfilter er tilføjet automatisk til 10 kr. ekstra og skal aktivt fravælges. Ikke oplagt for dem, der blot vil bestille hurtigt online.

Min vurdering: TDC Erhverv er stadig markedets mest komplette erhvervsløsning, når det gælder netdækning og pakkeindhold. Det, at de ikke viser priser åbent, kan føles som en barriere – men det er faktisk en fordel for virksomheder med flere linjer, da I næsten altid kan forhandle jer til en markant bedre pris end konkurrenternes listepriser. Til virksomheder med 5+ ansatte er det svært at finde noget bedre.

Gå til TDC Erhverv

Norlys Erhverv (tidl. Telia) ⭐(4,4/5)

Telia er i Danmark blevet til Norlys – et dansk andelsselskab, der udover mobil også leverer el, internet og opladning. Erhvervsmobilabonnementerne hedder nu Corporate og fås i fire varianter. Alle priser er ekskl. moms.

Pakker (Corporate):

  • 5 GB – 119 kr./md. (5 GB i EU inkl.)
  • 10 GB – 139 kr./md. (10 GB i EU inkl.)
  • 100 GB – 199 kr./md. (50 GB i EU inkl.)
  • 1000 GB – 249 kr./md. (73 GB i EU inkl.)

Alle pakker inkluderer 5G, gratis eSIM og roaming i hele Norden, Baltikum og EU. Har du medarbejdere, der rejser uden for Europa, kan du tilkøbe World-pakken, som dækker 92 lande.

Fordele: Solid EU-roaming inkluderet i alle pakker, gratis eSIM, Touchpoint omstillingsløsning kan tilkøbes, stærkt 5G-netværk og mere end 30 fysiske butikker i Danmark.

Ulemper: Tale fra Danmark til EU-lande er et tilkøb og ikke inkluderet som standard – det kan overraske. Pakkestrukturen er en smule begrænset sammenlignet med Telenors fleksibilitet.

Min vurdering: Norlys Erhverv er stadig et stærkt valg – navneskiftet fra Telia har ikke ændret på kvaliteten. EU-roaming er fortsat et af de bedste på markedet, og det er her Norlys adskiller sig. Særligt interessant for virksomheder, der ønsker at samle mobil, internet og energi hos én dansk udbyder. Husk dog at tjekke, om du skal have Tale til EU-lande inkluderet – det koster ekstra.

Gå til Norlys Erhverv – Mobilabonnementer

Telenor Erhverv ⭐ (4,3/5)

Telenor Erhverv sælger deres mobilabonnementer under navnet BusinessGo – og det er en fleksibel pakke, der passer til de fleste virksomheder. Du bygger selv løsningen: vælg datamængde, bindingsperiode og tilkøb efter behov. Priser er ekskl. moms.

Pakker (BusinessGo):

  • 50 GB – fra 149 kr./md. (24 mdr. binding) eller 179 kr./md. uden binding
  • 200 GB – fra 189 kr./md. (24 mdr. binding) eller 219 kr./md. uden binding
  • 1000 GB – fra 249 kr./md. (24 mdr. binding) eller 279 kr./md. uden binding

Alle pakker inkluderer fri tale og SMS i Danmark og Go Europe, 5G og automatisk dataopfyld – første gang du løber tør, tankes der gratis op med 10% ekstra.

Fordele: Dækker 99,5% af landet med 5G, fri tale og data i 48 europæiske lande inkluderet, mulighed for tilkøb af TrueTalk omstillingssystem, SafeZone sikkerhedsfilter og OneScreen Business selvbetjeningsportal til administration.

Ulemper: Priserne stiger mærkbart uden binding. Til virkelig store medarbejderstabe skal man kontakte dem direkte for en skræddersyet BusinessAll-aftale med fælles datapulje.

Min vurdering: Telenor Erhverv er et gennemarbejdet produkt, der skalerer pænt fra soloselvstændig til mellemstore virksomheder. Jeg kan godt lide at man selv bygger løsningen – du betaler ikke for funktioner du ikke bruger. Særligt TrueTalk er et smart tilkøb for virksomheder, der vil fremstå professionelle på telefonen uden at investere i et dyrt omstillingsanlæg.

Gå til Telenor Erhverv

3 Business ⭐ (4,0/5)

3 Business tilbyder enkle og transparente erhvervsabonnementer med offentlige listepriser – noget der skiller dem ud fra eksempelvis TDC. Netværket dækker 99% af befolkningen med 5G, og udlandsløsningerne er faktisk markedets mest globale. Alle priser er ekskl. moms med 36 måneders binding.

Pakker (de mest populære):

  • 10 GB DK – 119 kr./md. Kun til brug i Danmark, ingen roaming, 4G netværk
  • 200 GB + 101 lande – 219 kr./md. 5G, 200 GB i DK og EU, 75 GB i 101 lande via 3LikeHome Pro, 20 timers tale globalt
  • 200 GB + 122 lande – 279 kr./md. Samme som ovenstående, men med 3Pro Extra der tilføjer 21 ekstra lande

Har virksomheden kun brug for data, skræddersyr 3 Business løsningen – kontakt en rådgiver direkte.

Fordele: Offentlige priser uden snak, stærke udlandspakker med dækning i op til 122 lande, 5G inkluderet, datapulje til teams, fleksible tilvalg som Microsoft Teams, omstilling og mobilforsikring, og rabat ved samling af abonnementer.

Ulemper: 36 måneders binding er langt – andre udbydere tilbyder kortere løbetider. Opsigelsesvarsel er 90 dage, hvilket kræver god fremforudplanlægning. Det simple DK-abonnement er afskåret fra roaming og kører kun på 4G.

Min vurdering: 3 Business har overrasket mig positivt på udlandstelefoni. 3LikeHome Pro med 101 lande inkluderet i prisen er imponerende, og til virksomheder med medarbejdere i eksotiske destinationer er det svært at finde bedre. Bindingsperioden på 36 måneder er dog et reelt minus – det er markant længere end de fleste konkurrenter. Tjek dækningskortet grundigt, inden du skifter, og sørg for at forhandle på pris hvis I samler flere linjer.

Gå til 3 Business

Relatel ⭐ (4,2/5)

Relatel - erhvervstelefoni

Relatel er en dansk erhvervsteleudbyder, der adskiller sig fra de store operatører ved at kombinere mobilabonnementer med professionelle omstillingsløsninger i ét samlet produkt. De kører på TDC NET – Danmarks bedste mobilnet 10 år i træk – og tilbyder offentlige priser, du kan bestille direkte online. Alle priser er ekskl. moms med 36 måneders binding.

Pakker:

  • Fri Tale + 10 GB – 109 kr./md. (pt. 54,50 kr. de første 3 mdr.), 10 GB roaming i EU
  • Fri Tale + 30 GB – 159 kr./md., 30 GB roaming i EU
  • Fri Tale + 60 GB – 189 kr./md. (mest populære), roaming i 109 lande
  • Fri Tale + 1000 GB – 249 kr./md., roaming i 109 lande

Alle pakker inkluderer fri tale, SMS og MMS i Danmark, 5G, gratis oprettelse og mulighed for eSIM. Tilkøb af Mobilfeatures (velkomsthilsen, køfunktion, ventemusik) koster 49 kr./md. – og eSIM til Apple Watch eller Samsung Watch kan tilføjes for 29 kr./md.

Fordele: Kører på TDC’s stærke net, transparente priser online, tilfredshedsgaranti ved køb online, roaming i op til 109 lande, integreret omstillingsløsning til virksomheder, AI-chatbot (Ella) til support døgnet rundt.

Ulemper: 36 måneders binding er langt. Mindre kendskab end de store operatører. Erhvervssupporten er primært digital – telefonsupport kun hverdage 8-16.

Min vurdering: Relatel er det oplagte valg for virksomheder, der vil have TDC’s netdækning til en konkurrencedygtig pris – og som samtidig ønsker professionel omstilling integreret i løsningen. Det er særligt smart for soloselvstændige og mindre virksomheder, der vil fremstå professionelle på telefonen uden at betale for en tung omstillingsløsning hos de store. Tilfredshedsgarantien ved onlinekøb er et tillidsfuldt signal, og priserne er gennemskuelige fra dag ét.

Gå til Relatel

Oversigt over udbydere og netværk i Danmark

Det danske marked er præget af hård konkurrence, hvilket kommer virksomhederne til gode. Overordnet findes der tre fysiske mobilnetværk, som alle udbydere benytter sig af:

TDC Erhverv og Relatel (TDC-netværket)
TDC er den tunge dreng i klassen, og deres netværk vinder ofte tests for bedste dækning og hurtigste 5G. Mens TDC Erhverv fokuserer på de helt store virksomhedsløsninger, er Relatel blevet en populær udfordrer ved at bruge det samme stærke netværk. Relatel er særligt kendt for deres brugervenlige app og digitale selvbetjening, som gør det nemt for mindre virksomheder at styre deres egen omstilling.

Telenor og Telia (TT-netværket)
Disse to giganter har lagt deres netværk sammen i et fælles selskab. Det giver en meget bred dækning. De er stærke på fleksible løsninger, hvor man kan samle både mobil og bredbånd på samme faktura.

3 Business (3-netværket)
3 har bygget deres eget netværk med fokus på data og internationale løsninger. De er ofte førende på prisen og er det naturlige valg for virksomheder med mange rejsedage, da de inkluderer mange lande i deres standardpakker gennem konceptet “3LikeHome”.

Priseksempler over erhverv mobilabonnementer (2026)

Her er en sammenligning af de tre store danske mobilnetværk og de mest populære erhvervsudbydere.

Vær opmærksom på, at priserne for erhverv altid oplyses eksklusive moms og ofte forudsætter en bindingsperiode (typisk 24-36 måneder for de bedste priser).

Sammenligning af netværk (Infrastruktur)

Netværk Fordele Ulemper Bedst til
TDC NET Kåret som Danmarks bedste 10 år i træk. Suveræn 5G (99,9%). Ofte de dyreste abonnementer på markedet. Virksomheder hvor signalet skal virke overalt.
TT-Netværket Meget stabil dækning. God balance mellem pris og kvalitet. Kan i visse yderområder halte en smule efter TDC. SMV’er der ønsker driftssikkerhed til en fornuftig pris.
3-Netværket Ofte billigst. Stærke på data og roaming (3LikeHome). Svagere dækning i yderområder og visse betonbyggerier. Virksomheder i byerne eller med mange rejsedage.

Priseksempler (Erhverv 2026)

Herunder ses de typiske prislejer for erhvervsabonnementer. Priserne varierer alt efter mængden af data og bindingsperiode.

Udbyder Lille (10 GB) Mellem (50-100 GB) Stor (Fri Data) Særligt fokus
TDC Erhverv ca. 139,- ca. 199,- ca. 249-299,- Sikkerhed (filter) og 5G+
Telenor ca. 99,- ca. 169,- ca. 249,- Fleksibilitet og kundeservice
Relatel ca. 109,- ca. 189,- ca. 249,- Brugervenlig omstilling via app
3 Business ca. 80,- ca. 130,- ca. 170-200,- Global roaming og lave priser
Norlys ca. 119,- ca. 199,- ca. 249,- Samlerabatter med andre produkter

* Priser er vejledende og ekskl. moms pr. md.

Her er det vigtigste om mobildækning i Danmark:

  • TDC NET: Har flest master og kåres konsekvent som det bedste netværk. Det har den stærkeste 5G-dækning og færrest “hullede” områder, især i yderområderne.
  • TT-Netværket (Telia/Telenor): Et tætmasket netværk med god dækning i hele landet. Det er meget stabilt til både tale og data for de fleste brugere.
  • 3-Netværket: Meget stærkt i byerne og langs motorveje. Kan i visse tyndt befolkede områder have lidt svagere indendørs dækning end de to andre.
  • Lokale forskelle: Selvom et netværk er “bedst” på landsplan, kan en mast fra en anden udbyder stå tættere på dit kontor. Tjek altid det specifikke dækningskort for din adresse.
  • Indendørs dækning: Moderne, energivenlige bygninger med tykke ruder kan blokere signalet. Her er funktioner som Wi-Fi-opkald vigtige at have i sit abonnement.
Kort over Danmark der viser mobildækningen

Support og kundeservice: Virksomhedens livline

Når man taler om erhvervsabonnementer, er support måske det vigtigste parameter. Hvis en medarbejder mister sin telefon eller SIM-kortet fejler under en vigtig kunderejse, er hvert minut kostbart.

Hvad kendetegner god erhvervssupport?

  1. Hurtig svartid: Erhvervskunder bliver ofte prioriteret i telefonkøen. Mange udbydere lover svar inden for få minutter.
  2. Personlig kontakt: Større virksomheder får ofte tilknyttet en fast Key Account Manager (KAM), som kender virksomhedens historik.
  3. Udvidede åbningstider: Forretningen stopper ikke altid kl. 16:00. Mange erhvervssupport-linjer har længere åbningstider end privat-support.
  4. Hurtig fejlretning: Ved driftsforstyrrelser har erhvervskunder ofte en Service Level Agreement (SLA), der garanterer, at problemet bliver kigget på inden for et bestemt tidsrum.

Tip: Spørg altid udbyderen: “Hvad er jeres gennemsnitlige ventetid på erhvervssupport, og har jeg en dedikeret kontaktperson?”

Det skal du overveje før underskriften

Inden du binder virksomheden til en aftale, bør du gennemgå disse punkter:

  • Databehov: Har medarbejderne brug for fri data, eller er 20 GB rigeligt? Overforbrug kan være dyrt, hvis man ikke har en fastpris-aftale.
  • Hardware-pakker: Mange udbydere tilbyder at finansiere de nyeste iPhones eller Samsung-modeller gennem abonnementet. Det kan være godt for likviditeten, men tjek de samlede omkostninger.
  • Bindingsperiode: Erhvervskontrakter kan have bindinger på op til 24 eller 36 måneder (hvorimod privatkunder maksimalt må bindes i 6 måneder). Vær sikker på, at løsningen også passer til din virksomhed om to år.
  • Udland og roaming: Rejser I kun i EU, eller er der behov for dækning i f.eks. USA, Schweiz eller Asien? Gebyrer for data uden for aftalen kan ødelægge ethvert budget.

Ofte stillede spørgsmål om mobilabonnement til erhverv

Et erhvervsabonnement giver adgang til professionelle funktioner som hovednummer, omstillingssystemer og central administration. Desuden faktureres det eksklusive moms, hvilket letter bogføringen, og man får ofte adgang til en hurtigere og mere dedikeret kundesupport, der forstår virksomhedens behov.

Det afhænger af dine prioriteter: TDC NET kåres ofte som det bedste og hurtigste netværk med bredest 5G-dækning. TT-netværket (Telia/Telenor) er et meget stabilt og landsdækkende alternativ, mens 3-netværket ofte er mest prisvenligt, især hvis medarbejderne har et stort dataforbrug eller rejser meget i udlandet.

Vær særligt opmærksom på bindingsperioden, som i erhvervsaftaler kan være op til 24-36 måneder. Tjek også priserne for data uden for EU, om 5G er inkluderet som standard, og om der er skjulte gebyrer for oprettelse eller udstedelse af eSIM til medarbejderne.

Relatel er ideel til små og mellemstore virksomheder, fordi de kombinerer TDC's stærke netværk med en ekstremt brugervenlig app og kontrolpanel. Det gør det muligt for selv mindre firmaer at styre deres egen professionelle omstilling, åbningstider og velkomsthilsner uden at skulle involvere en ekstern it-konsulent.

Inden du vælger, bør du tjekke udbydernes dækningskort for dine vigtigste lokationer. I moderne, isolerede bygninger kan signalet være svagt; her er det afgørende, at dit erhvervsabonnement understøtter Wi-Fi-opkald, så medarbejderne kan bruge kontorets internet til at sikre fejlfri samtalekvalitet indendørs.

Tobias Bang – uafhængig pris- og sammenligningsekspert

Skrevet af Tobias Bang

Uafhængig pris- og sammenligningsekspert

Med erfaring fra Nuuday og TDC Erhverv har Tobias specialiseret sig i at gennemskue komplekse abonnementer og prisaftaler. Han sikrer, at du får uafhængig rådgivning og finder de bedste løsninger på markedet uden skjulte gebyrer.

Scroll to Top