Find det bedste mobilabonnement til dit behov i 2026

Opdateret d. ...

Mange mobilabonnementer ser billige ud ved første øjekast, men det er ofte normalprisen efter kampagneperioden der afgør, hvad du reelt kommer til at betale. På denne side sammenligner jeg mobilabonnementer ud fra både introtilbud, normalpriser, data, dækning og vilkår, så du lettere kan finde den løsning der passer bedst til dit behov.

Få nemt overblik
Spar penge
Opdateret d. ...
Tobias Bang Skrevet af Tobias Bang · Tidligere rådgiver hos TDC Erhverv og TDC Brands (tidligere Nuuday)
Viser ud af
Viser ud af
Filtrering
Data
Alle
1–10 GB
11–60 GB
61–1000 GB
Fri data
Tale
Alle
1–10 timer
11–30 timer
Fri tale
Netværk
Alle
TDC's netværk
3's netværk
TN netværk
Inkluderet
5G
eSIM
Musik
Streaming
Lydbøger
Ingen binding
Tilbud
Selskab
Oister
Flexii
CBB Mobil
Lyca Mobile
Lebara
eesy
Telmore
YouSee
Duka
Greentel
Pris
Alle
Under 50 kr.
50–100 kr.
100–150 kr.
150–200 kr.
Over 200 kr.
Sortering
Standard rækkefølge
Billigste pr. md.
Billigst samlet (6 mdr.)
Mest data
Mest tale
Mest EU data
Ingen abonnementer matcher dine filtre. Prøv at justere dem.
Abonnement
Tags
Prisoversigt
kr./md.

Sådan har jeg fundet de bedste mobilabonnementer

Jeg hedder Tobias og har tidligere arbejdet som rådgiver hos TDC Brands. I dag følger jeg fortsat mobilmarkedet tæt og sammenligner løbende abonnementer fra danske teleselskaber.

Mange mobilabonnementer ser billige ud i kampagneperioder, men i praksis er det normalprisen, der afgør den reelle pris over tid. Derfor bruger jeg normalprisen som det primære sammenligningsgrundlag, når jeg vurderer mobilabonnementer.:

  • normalpris efter kampagner
  • data og EU-data
  • netværk og dækning
  • 5G og eSIM
  • vilkår og fleksibilitet
  • samlet værdi for forskellige behov

Jeg forsøger ikke at finde ét abonnement der er bedst for alle, men at gøre det lettere at sammenligne abonnementerne og finde den løsning der passer bedst til dit behov.

Du kan læse mere om hvordan jeg vurderer abonnementer her: FM-score metode

Ud over mine egne vurderingskriterier kigger jeg også på, hvordan kunderne faktisk oplever teleselskaberne i praksis.

Kundetilfredshed som eksternt datapunkt

Undersøgelse af loyalitetsprogram - bedste mobilabonnement

Branchedata fra Loyalty Groups BrancheIndex Mobil viser, hvordan danske mobilkunder vurderer deres eget teleselskab.

Overordnet ligger flere af de mindre og digitale udbydere stabilt i toppen af kundetilfredshed, mens de større traditionelle selskaber typisk placerer sig lavere.

Det understøtter mit eget fokus i denne guide: at pris alene sjældent forklarer den samlede oplevelse. Faktorer som service, enkelhed og gennemsigtighed spiller ofte en lige så stor rolle.

Jeg bruger derfor kundetilfredshed som et supplerende signal i vurderingen – men aldrig som eneste parameter.

Bedste telefon abonnement til dit behov

Der findes ikke ét svar på hvad der er det bedste mobilabonnement, men der findes et rigtigt svar til dig, hvis du ved hvad du har brug for. Her er mine konkrete anbefalinger opdelt efter behov, baseret på aktuelle abonnementer på markedet.

Bedste mobilabonnement for storforbrugeren

Storforbrugeren

Bruger du over 50+ GB om måneden til streaming, hotspot, gaming eller arbejde, er fri data ikke en luksus. Det er en nødvendighed.

OiSTER Fri Data med 5G tilbyder fri data på 3’s netværk og hele 40 GB EU-data, som er langt over hvad de fleste konkurrenter tilbyder i samme kategori. Kampagneprisen ligger på 49 kr./md., herefter 199 kr. Det er normalprisen du skal kigge på, når du sammenligner.

Flexii Fri Data med 5G er det stærkeste fri-data-abonnement, hvis du regner på normalprisen. 149 kr./md. for ubegrænset data og 5G er markedets skarpeste i den kategori, og du kan skræddersy pakken så du ikke betaler for noget du ikke bruger.

eesy Fri Data med 5G er valget til dig, der vil have fri data på TDC NET, som Teknologisk Institut har kåret som Danmarks bedste mobilnetværk i over ti år. Normalprisen på 219 kr. er højere end Flexii, men dækningen er bredere, og det mærkes særligt uden for de store byer.

Tobias anbefaler: Flexii til normalprisen er et af de stærkeste fri-data-abonnement i 2026. OiSTER er et godt kampagnekøb, men notér dig datoen for hvornår de 49 kr. udløber.

Bedste mobilabonnement til prisen

Mest værdi for pengene

Det billigste mobilabonnement er ikke altid det billigste i længden. Mange abonnementer starter med lave intropriser og stiger derefter markant.

Derfor fokuserer jeg primært på den faste månedlige pris efter kampagneperioden, når jeg vurderer hvilke abonnementer der giver mest værdi for pengene.

OiSTER 30 GB med 5G er det stærkeste tilbud i den mellemste prisklasse. 30 GB EU-data er exceptionelt til 99 kr./md., og de fleste konkurrenter leverer kun 10 til 20 GB i EU til tilsvarende pakker. 5G er inkluderet som standard hos Oister, også i de billigste pakker.

eesy 30 GB med 5G giver samme datamængde som OiSTER, men på TDC’s netværk. Normalprisen er 129 kr./md., hvilket er 30 kr. dyrere end OiSTER, men til gengæld er dækningen bredere. Bor du i en storby er det ligegyldigt. Bor du i yderområder kan det mærkes.

Lebara 5 GB med 4G er til dig der bare vil have et simpelt abonnement til basal brug. Ingen binding, ingen tricks og ingen prishop efter to måneder. Lebara er det eneste selskab på markedet, hvor 19 kr. faktisk er normalprisen og ikke en kampagne. Trustpilot-scoren på 4,8-4,9 siger det meste.

Tobias anbefaler: Oister til 99 kr./md. er det bedste value-for-money abonnement på markedet. Til lavt forbrug er Lebara til 19 kr. blandt de billigste abonnementer uden tidsbegrænsede kampagnetilbud.

Bedste mobilabonnement til streaming

Vil du samle mobilabonnement og streamingtjenester ét sted og faktisk spare penge på det, er der to udbydere der skiller sig ud fra mængden.

CBB 100 GB med 5G og streaming giver dig to valgfrie streamingtjenester inkluderet, og det er netop ordet valgfri der er afgørende her. Du vælger selv om det skal være Netflix, Viaplay, HBO Max, TV2 Play, Spotify eller Podimo. Ingen anden udbyder giver dig den frihed i fuldt omfang. Kampagneprisen er 139 kr./md., herefter 279 kr.

CBB 200 GB med 5G og streaming har samme normalpris som 100 GB-pakken, men dobbelt så meget data i kampagneperioden til 149 kr./md. Har du brug for meget data og vil have streaming inkluderet, er det et af markedets stærkeste tilbud lige nu.

Telmore kombinerer fri data, 5G og streamingtjenester i én samlet løsning. Abonnementet kan især være relevant for dig, der allerede betaler for flere tjenester som Netflix, TV 2 Play, musik eller lydbøger hver måned.

Introprisen er meget lav de første måneder, men normalprisen ligger væsentligt højere bagefter. Derfor giver abonnementet bedst mening, hvis du reelt bruger flere af de inkluderede tjenester i hverdagen.

Telmore benytter samtidig TDC NET, som mange vælger på grund af den brede dækning i Danmark.

Tobias anbefaler: CBB med 100 GB og to valgfrie streamingtjenester er den mest fleksible streaming-løsning på markedet. Telmore er det bedre valg, hvis du rent faktisk bruger alle de inkluderede tjenester.

Bedste mobilabonnement til familien

Bedste mobilabonnement til familien

Familier har brug for stabilitet, dansk kundeservice og abonnementer der kan skaleres efter hvem der bruger dem.

Duka 55 GB med 5G til 55 kr./md. tilbyder en relativt høj mængde EU-data sammenlignet med mange abonnementer i samme prisklasse. Det der adskiller Duka fra konkurrenterne her, er at EU-data er identisk med DK-data. 55 GB i Danmark og 55 GB i Europa betyder at sommerferien kan holdes uden at tænke over dataforbrug. Duka har desuden dansk telefonisk kundeservice med lange åbningstider, og det er guld værd når der er børn i familien og noget går galt.

Duka 30 GB med 5G til 99 kr./md. er til familiemedlemmer med mere moderat forbrug. Fordelen ved Duka generelt er at priserne er stabile og forudsigelige. Det gør det nemmere at budgettere for en hel husstand fremfor at holde styr på hvornår fem forskellige kampagneperioder udløber.

OiSTER 12 GB Kids med 5G til 69 kr./md. er designet til børn under 12 år med 12 GB data, 12 GB EU-data og 12 timers tale. Enkel at administrere og nem at opgradere hvis forbruget vokser.

Tobias anbefaler: Duka til hele familien. Stabile priser, dansk support du faktisk kan komme igennem til, og generøs EU-data der holder til en hel sommerferie.

Bedste mobilabonnement til rejsende

Rejser du ofte i EU, er det et mobilabonnement med udlandstelefoni og mængden af EU-data der i praksis afgør om du har et godt abonnement eller en dyr overraskelse i bagagen.

Duka 55 GB med 5G til 55 kr./md. er den klare vinder i denne kategori. Ingen anden udbyder tilbyder 55 GB EU-data til den pris. Det er nok til en hel ferie med daglig brug af navigation, sociale medier og streaming uden at tænke over det. Duka tilbyder derudover World-abonnementer til lande uden for EU, herunder USA, Thailand og Tyrkiet.

Duka 75 GB med 5G til 149 kr./md. er til den hyppige rejsende med stort dataforbrug. 75 GB EU-data er markedets højeste mængde ved siden af egentlige fri-data-pakker, og giver dig reel ro i maven på tværs af rejser.

Oister 30 GB med 5G til 99 kr./md. i normalprisen er til den lejlighedsvise rejsende. 30 GB EU-data er mere end rigeligt til én til to ferierejser om året, og prisen er skarp.

Tobias anbefaler: Duka’s 55 GB-pakke til 55 kr./md. er det mest generøse rejseabonnement på markedet og en af de bedste deals overhovedet, hvis du rejser regelmæssigt i Europa.

Bedste mobilabonnement til børn

Bedste mobilabonnement til børn

Et godt børneabonnement har lav pris, enkelt overblik og ingen ubehagelige overraskelser på regningen.

OiSTER 12 GB Kids med 5G til 69 kr./md. er til den lidt ældre barn eller teenager. 12 GB data, 12 GB EU-data og 12 timers tale holder til de fleste unges forbrug, og 5G samt eSIM er inkluderet som standard.

OiSTER 8 GB Kids med 5G til 69 kr./md. er til de yngste brugere med 8 GB data, 8 GB EU-data og 8 timers tale. Nok til skolebrug, sociale medier og musik, uden risiko for massivt overforbrug.

Greentel 2 GB med 5G til 48 kr./md. er til det helt lille behov, typisk de mindste børn der primært bruger mobilen til opkald og beskeder. Greentel har en simpel og overskuelig forbrugsoversigt der gør det nemt for forældre at holde øje med forbruget løbende.

Tobias anbefaler: OiSTER 12 GB Kids til 69 kr./md. er et af de mest gennemførte børneabonnementer på markedet. Du får 5G, eSIM og en datamængde der passer til de fleste børn og unge. Er forbruget lavt til at begynde med, kan du starte på 8 GB-pakken og opgradere når behovet opstår.

Hvordan vælger man det bedste abonnement?

Der findes ikke ét mobilabonnement, der er bedst for alle. Det bedste valg afhænger af dit forbrug, hvor du bor, og hvad du egentlig bruger mobilen til i hverdagen.

Efter mange år med mobilabonnementer – både fra min tid hos TDC Brands og gennem mine egne tests – er der især 6 ting, jeg altid anbefaler folk at kigge på, før de vælger.

1. Vælg abonnement efter dit dataforbrug

Data er det vigtigste parameter for de fleste danskere. Derfor giver det sjældent mening bare at vælge det billigste abonnement uden først at kigge på dit reelle forbrug.

Mit bedste råd er enkelt: Tjek dit gennemsnitlige dataforbrug på din nuværende mobil. De fleste kan se det direkte i deres teleselskabs app eller på telefonen.

Som tommelfingerregel anbefaler jeg:

  • 5–10 GB → Til let brug, beskeder og sociale medier
  • 20–50 GB → Til normalt hverdagsbrug
  • Fri data → Til streaming, gaming og hotspot

Jeg anbefaler næsten altid at vælge lidt mere data, end du tror, du får brug for. Det koster sjældent meget ekstra, men det er virkelig irriterende at løbe tør midt på måneden.

2. Dækning betyder mere, end mange tror

Danmark har generelt god mobildækning, men der er stadig stor forskel afhængigt af, hvor du bor og færdes.

Hvis du bor i en større by, vil de fleste selskaber fungere fint. Men bor du i et yderområde, sommerhusområde eller et sted med dårlig indendørs dækning, kan netværket være afgørende.

De fleste danske mobilselskaber bruger ét af disse netværk:

Min erfaring er, at TDC NET ofte er stærkest i yderområder, mens 3’s netværk typisk leverer rigtig høje hastigheder i byerne.

Jeg anbefaler altid at tjekke dækningen i dit område, før du vælger abonnement. Det kan spare dig for mange frustrationer senere.

3. 5G er ikke nødvendigt for alle

Mange tror, at 5G automatisk gør et abonnement bedre. Sådan er det ikke helt.

Til almindeligt brug som sociale medier, musik og beskeder er 4G stadig mere end hurtigt nok for de fleste danskere.

5G giver især mening, hvis du:

  • streamer meget video
  • gamer på mobilen
  • bruger hotspot ofte
  • vil have højere hastigheder i myldretiden

Har du et lavt forbrug og er meget på Wi-Fi, behøver du ikke nødvendigvis betale ekstra for 5G.

4. Kig på prisen efter introtilbuddet

Det her er en klassiker i mobilbranchen.

Mange abonnementer ser billige ud de første 1–3 måneder, men stiger derefter markant i pris. Derfor sammenligner jeg altid abonnementerne ud fra normalprisen – ikke kun introtilbuddet.

Et abonnement til 49 kr. kan hurtigt blive dyrere i længden end et til 79 kr., hvis du senere skal købe ekstra data eller bliver ramt af skjulte prisstigninger.

Det er også derfor, FM-score vægter pris over tid højere end korte kampagner.

5. Streaming kan faktisk spare dig penge

Hvis du allerede betaler for tjenester som Netflix, Disney+ eller Viaplay, kan det ofte betale sig at samle det med dit mobilabonnement.

Især selskaber som Telmore og CBB Mobil tilbyder løsninger, hvor streaming er inkluderet eller kan tilvælges billigt.

Jeg har selv testet det over længere perioder, og hvis du alligevel betaler for streaming hver måned, kan besparelsen faktisk være overraskende stor.

6. Vælg et abonnement du gider leve med

Det lyder måske banalt, men det betyder mere end folk tror.

Et billigt abonnement er ikke meget værd, hvis:

  • appen er elendig
  • supporten er umulig at få fat i
  • regningerne er uoverskuelige
  • du konstant skal holde øje med dit forbrug

Det er også derfor, selskaber som Duka, CBB Mobil og eesy scorer højt. De gør det nemt at være kunde, og det mærker man faktisk ret hurtigt i hverdagen.

Mit bedste råd før du vælger

Hvis du er i tvivl, så start med at stille dig selv tre spørgsmål:

  1. Hvor meget data bruger jeg egentlig?
  2. Er dækning vigtigt dér, hvor jeg bor?
  3. Vil jeg bare have den billigste løsning – eller den bedste samlede oplevelse?

Når du har svaret på de tre ting, bliver det meget nemmere at finde det rigtige mobilabonnement.

Pris vs. kvalitet – er det billigste mobilabonnement altid det bedste?

Der er stor forskel på det billigste mobilabonnement og det abonnement, der giver bedst værdi for pengene.

Mange vælger automatisk den laveste pris, men i praksis kan det hurtigt blive dyrere, hvis du løber tør for data, mangler 5G eller ender med dårlig dækning i hverdagen.

💡

Det billigste abonnement er ikke altid billigst i længden

Et abonnement til 19 kr. om måneden kan være perfekt til let brug. Men streamer du meget, bruger hotspot eller ofte er på farten, kan det hurtigt blive en dårlig løsning. Jeg ser ofte, at folk vælger for lidt data for at spare penge – og ender med at købe ekstra data flere gange om måneden. I de tilfælde ville et lidt dyrere abonnement faktisk have været billigere samlet set.

⚖️

Det handler om værdi – ikke kun pris

Når jeg vurderer mobilabonnementer, kigger jeg ikke kun på månedlig pris. Jeg vurderer også:

  • Pris efter introtilbud
  • Pris pr. GB
  • Dækning og stabilitet
  • 5G og hastighed
  • Kundeservice
  • Binding og vilkår
  • Samlet brugeroplevelse

Det er også derfor, selskaber som Duka, CBB Mobil og eesy scorer højt. De er måske ikke altid billigst på papiret – men de fungerer stabilt i hverdagen.

Hvornår giver et billigt abonnement mening?

Et billigt mobilabonnement giver især mening, hvis du:

  • Primært er på Wi-Fi
  • Bruger lidt data
  • Ikke streamer meget video
  • Ikke har behov for 5G
  • Vil holde mobilregningen så lav som muligt

Her er Lebara ofte et af de stærkeste valg lige nu.

🚀

Hvornår bør du betale lidt mere?

Betaler du lidt ekstra, får du ofte bedre dækning, højere hastigheder, mere fleksibilitet og en bedre samlet oplevelse. Det kan især være pengene værd, hvis du:

  • Streamer meget på mobilen
  • Bor i et område med svingende dækning
  • Bruger hotspot ofte
  • Vil have stærkere kundeservice
  • Ikke gider bekymre dig om dit dataforbrug

Min erfaring er, at de fleste danskere er gladest for abonnementer, hvor pris og kvalitet hænger nogenlunde sammen – ikke nødvendigvis de absolut billigste løsninger.

Min konklusion – hvilket mobilabonnement er bedst for dig?

Efter mange år med mobilabonnementer – både fra min tid hos TDC Brands og gennem mine egne tests – er jeg altid landet samme sted: Det bedste mobilabonnement er ikke det billigste eller det med det største marketingbudget. Det er det abonnement, der passer bedst til din hverdag.

Hvis jeg skal opsummere mine anbefalinger for 2026, er Duka mit klare topvalg til de fleste danskere. Stabile priser, god dansk kundeservice og generøst EU-data gør dem til det mest afrundede valg på markedet. Vil du have den laveste faste pris uden overraskelser, er Lebara svaret. Skal du have fri data, er Flexii stærkest på normalprisen. Vil du prioritere dækning frem for alt andet, er eesy på TDC NET det rigtige valg. Og til streaming er CBB Mobil fortsat den mest fleksible løsning.

Mit vigtigste råd er at kigge længere end introtilbuddene. Et abonnement til 19 kr. kan hurtigt blive dyrere end et til 99 kr., hvis du løber tør for data eller ender med et netværk der ikke dækker dér, hvor du bruger mobilen mest.

En ting har især overrasket mig de seneste år: De mindre og digitale mobilselskaber leverer i many tilfælde bedre priser, bedre vilkår og en mere simpel oplevelse end de store traditionelle teleselskaber. Det var ikke altid tilfældet, men det er det i høj grad nu.

Ofte stillede spørgsmål om bedste mobilabonnement

Hvad er det bedste mobilabonnement i 2026?

Det afhænger af dit behov, især dataforbrug og dækning. Der findes ikke ét abonnement der er bedst for alle.

Hvad betyder normalpris på mobilabonnementer?

Normalpris er den pris du betaler efter kampagneperioden og er vigtigst ved sammenligning.

Hvilket mobilnetværk er bedst i Danmark?

TDC NET har ofte den bredeste dækning, mens 3's netværk kan være stærkt i byer.

Hvor meget data har jeg brug for?

De fleste bruger 20–50 GB, mens let brug ligger på 5–10 GB. Streaming kræver typisk mere eller fri data.

Er 5G nødvendigt i et mobilabonnement?

Nej, 4G er nok til de fleste. 5G er primært relevant til streaming, gaming og hotspot.

Er det billigste mobilabonnement altid det bedste valg?

Nej, fordi lav pris ofte skjuler begrænset data eller højere pris efter kampagne.

Tobias Bang – uafhængig pris- og sammenligningsekspert

Skrevet af Tobias Bang

Uafhængig pris- og sammenligningsekspert

Med erfaring fra TDC Brands (tidligere Nuuday) og TDC Erhverv har Tobias specialiseret sig i at gennemskue komplekse abonnementer og prisaftaler. Han sikrer, at du får uafhængig rådgivning og finder de bedste løsninger på markedet uden skjulte gebyrer.

Scroll to Top