
Du behøver ikke en studierabat for at spare penge på dit mobilabonnement. Markedet er så konkurrencepræget at de billigste udbydere i Danmark allerede slår de fleste studierabatter – uden at du skal bevise noget som helst. Her er hvad der faktisk er billigst lige nu.
Hvad koster et mobilabonnement som studerende?
Langt mindre end de fleste tror. Du kan sagtens finde et abonnement med fri tale og nok data til under 50 kr./md. – uden binding og uden oprettelsesgebyr.
Det afhænger dog af dit forbrug:
- Lavt forbrug (opkald, WhatsApp, lidt browsing): 19–49 kr./md. med 5–30 GB er mere end nok
- Middel forbrug (sociale medier, streaming på wifi, maps): 49–89 kr./md. med 30–80 GB passer de fleste
- Højt forbrug (meget video, ingen wifi hjemme): 89–149 kr./md. med 100 GB+ eller fri data
Et konkret eksempel: Betaler du 199 kr./md. i dag og skifter til et abonnement til 59 kr./md. – spare du 1.680 kr. om året. Det er mange biografture.
Betaler du mere end 150 kr./md.? Du betaler med stor sandsynlighed for meget.
De billigste muligheder til studerende
Der er tre prisniveauer der typisk passer studerende:
Under 50 kr./md. – til dig der primært er på wifi
Passer dig der bor på kollegiet, studerer på campus og primært bruger mobilen til opkald og beskeder. Selskaber som Lebara og Lyca Mobile tilbyder abonnementer fra 19 kr./md. med 5 GB og fri tale – mere end nok til lavt forbrug.
50–89 kr./md. – til de fleste studerende
Det er det interval de fleste studerende ender i. Her får du typisk 30–80 GB data, fri tale og 5G – alt inklusive. Oister, eesy og Flexii er stærke i dette segment med kampagnepriser der ofte ligger betydeligt under normalprisen.
90–149 kr./md. – til dig der streamer meget og sjældent er på wifi
Her finder du abonnementer med 100–150 GB eller fri data. Flexii og CBB er konkurrencedygtige her, og ofte uden binding.
Se den fulde opdaterede prisliste i min oversigt over billigste mobilabonnementer – her kan du filtrere på pris og datamængde og se hvad der er billigst denne måned.
Hvad skal du kigge efter som studerende?
Ingen binding
Som studerende ændrer livet sig hurtigt – ny studieby, nyt job, nyt forbrug. Vælg altid et abonnement uden binding, så du frit kan skifte hvis du finder noget billigere eller dit behov ændrer sig.
Nok data – men ikke for meget
Den største fejl studerende laver er at betale for 100 GB når de bruger 15. Tjek dit faktiske forbrug i din nuværende udbyders app, og vælg derefter. Du kan altid opgradere.
EU-roaming inkluderet
Rejser du i forbindelse med studiet – udveksling, ferie, praktik i EU – skal EU-data være inkluderet. Det er det hos næsten alle billige udbydere i dag, men tjek altid mængden. Der er stor forskel på 5 GB og 30 GB i EU.
Fri tale eller ej?
Bruger du primært WhatsApp og beskeder? Så har du måske ikke brug for fri tale og kan spare yderligere ved at vælge et abonnement med et fast antal inkluderede minutter.
Er studierabatter altid bedst?
Ikke nødvendigvis – og det er et vigtigt punkt.
En studierabat på 20% lyder godt, men hvis grundprisen er høj ender du stadig med at betale mere end nødvendigt. Eksempel:
- 20% rabat på 139 kr./md. = 111 kr./md.
- Tilsvarende abonnement fra et billigt selskab uden rabat = 59–89 kr./md.
Studierabatten vinder altså ikke altid. Regnestykket er enkelt: tag altid udgangspunkt i den faktiske pris efter rabat og sammenlign den med markedets billigste. Det gør du nemt i min oversigt over billigste mobilabonnementer.
Vil du have det fulde overblik over alle selskaber med studierabat og hvad de konkret tilbyder? Se min guide til mobilabonnement til studerende med studierabat.
Konklusion
Det billigste mobilabonnement som studerende er det der matcher dit faktiske forbrug – hverken mere eller mindre. Du behøver ikke betale for fri data hvis du bruger 20 GB, og du behøver ikke en studierabat hvis et billigt selskab i forvejen er billigere. Tjek dit forbrug, sammenlign priser og vælg uden binding – så kan du altid skifte igen om et år hvis markedet har rykket sig.
Ofte stillede spørgsmål om billigste mobilabonnement til studerende
Nej. En studierabat på 15–20% på et dyrt abonnement kan stadig ende dyrere end et abonnement fra et billigt selskab uden rabat. Sammenlign altid den faktiske pris efter rabat.
De fleste studerende bruger 10–30 GB om måneden. Er du primært på wifi derhjemme og på campus, er 20 GB typisk rigeligt. Tjek dit faktiske forbrug i din udbyders app – det overrasker de fleste.
Ja, nummeret tilhører dig. Du kan flytte det gratis til et nyt selskab – det tager typisk 1–2 hverdage.
Bor og studerer du i en større by er dækningen god uanset selskab. Bor du på landet bør du vælge et selskab på TDC’s netværk, der har Danmarks bedste landsdækning.
Skrevet af Tobias Bang
Uafhængig pris- og sammenligningsekspert
Med erfaring fra TDC Brands (tidligere Nuuday) og TDC Erhverv har Tobias specialiseret sig i at gennemskue komplekse abonnementer og prisaftaler. Han sikrer, at du får uafhængig rådgivning og finder de bedste løsninger på markedet uden skjulte gebyrer.


